Guides til dig
Udskriv side

Kreditsystem

Du kan tilbyde dine kunder at betale med kreditter, som kunderne har modtage fra dig qua din status som administrator, eller kreditter, som dine kunder har købt via dit online bookingsystem. Forudsat at kreditter er valgt som valuta, vil dine kunder endda kunne bruge kreditter i kombination med online betaling, som kan ske via PayPal eller ePay - hvor sidstnævnte også inkluderer Dankortbetalinger.

Kreditsystemet er en let måde at tilbyde rabatter eller refundere på. Du kan tildele nye kunder en startkredit, som automatisk bliver brugt ved kundernes første booking (bookinger). Kreditterne kan give i forskellige valutaer til individuelle kunder. Har en kunde haft en uheldig oplevelse, og du gerne vil gøre skaden god igen for at give en gode kundeservice, så kan du give en ekstra gratis kredit til den næste booking, der skal ske online. Derud over kan du give ubegrænset kreditter til en eller flere kunder, som er VIPs eller har betalt på anden vis, eksempelvis via et årsabonnement med frit antal online bookinger.

En anden måde at anvende kreditter på er ved at dine kunder kan købe kreditter via bookingsystemet´s butik og lade kunderne betale for de ønskede services og / eller ressourcer, som du tilbyder via online booking. Eksempelvis kan en studerende betale 500 dkr for 10 lektioner værdi 50 dkr stykket, så vil den studerende have 10 klip til betaling af undervisning, uden at skulle lave en betaling ved hver eneste booking. Du kan vælge om kreditter er vist som valuta eller som kreditter. I det tidligere eksempel kunne du sælge 10 kreditter for 500 dkr, så hver undervisningstime kostede 1 kredit. Du kan endda indstille bookingsystemet, så en dobbelttime koster 1.5 kreditter.

Tilslutning af kreditsystem

  1. På fanebladet Proces, under Kræv betaling eller godkendelse?, vælg Færdiggør betaling for at kunne fortsætte og klik Gem ændringer nederst i dette skærmbillede. Derefter bliver du linket tilbage til fanebladet 'Oversigt' som er gældende for din konfiguration af bookingsystemet.
  2. Igen vælger du fanebladet Proces, hvorefter du klikker på Opsætning af betaling, som findes til højre for overskriften Kræv betaling eller godkendelse?.
Opsætning af kreditsystem
  1. Under "Kreditsystem", vælger du enten den anden eller den tredje mulighed, afhængig af, om du ønsker at anvende kreditter som den primære kilde til at tilbyde rabatter og refunderinger til dine kunder (valgmulighed 2: Hver bruger har et kredit niveau; positiv kredit vil blive anvendt ved næste køb) eller du har kunder, der skal betale for services og / eller ressourcer (valgmulighed 3: Alle transaktioner er lavet med kredit; En bruger skal have eller købe kredit før en booking).

    Hvis du hellere vil arbejde med kreditter frem for valuta, da vælg knappen under valgmulighed 3, der siger: Det samme som før, men beløb er vist som "kreditter" i stedet for valuta.

    Når du slår kreditsystemet til, vil et felt for kredit blive tilføjet til hver enkel af dine kunder´s profiler i dit online bookingsystem. Hvis en kunde har kreditter, vil kreditterne automatisk blive anvendt ved den førstkommende booking. Når kunderne ikke har nogle kreditter, vil et nul kunne ses i øverst højre hjørne af dine kunder´s skærmbillede.

    Hvis du gerne vil vise en meddelelse i toppen af butikken, hvor du sælger kreditter i dit bookingsystem, kan du ændre og formatere teksten, hvor der står: Meddelelse der vises i toppen af shopping siden.

  2. Klik Gem ændringer, hvorefter du kommer tilbage til dit kontrolpanel.
Hvis en person annullerer en booking, som var helt eller delvist betalt med kreditter, vil kreditterne automatisk blive tilbageført til denne persons bookingkonto. Derfor skal du lige sikre dig, at dine kunder ikke kan annullere bookinger, som er passé, og dermed vedrører fortiden. Det kan du sikre ved at klikke på 'Konfigurer' ud for din kalender i dit kontrolpanel, og dernæst vælge fanebladet 'Proces'. Her vælger du '0' (nul) under overskriften: Hvor længe på forhånd kan en bruger tilføje eller ændre sin reservation? Herved kan dine kunder ikke slette bookinger, som vedrører fortiden.

Opstartskreditter

Konfigurering af opstartskreditter
  1. I højre side af dit kontrolpanel under sektionen 'Brugere' vælger du Adgangskontrol
  2. Gå ned til den nederste del af siden, hvor du vil finde sektionen Skal nye brugere modtage en opstartskredit?
  3. Indsæt det antal kreditter, som dine kunder skal starte med pr. automatik. Hvis du ønsker at eksisterende kunder får samme startsaldo for kreditter den første i hver måned, kan du sætte flueben ved: Nulstil kreditsystemet for eksisterende brugere den første dag i hver måned
  4. Klik Gem ændringer. Herefter vil du komme tilbage til kontrolpanelet

Styring af individuelle kreditter

Styring af individuelle kreditter
  1. I højre side af dit kontrolpanel, under sektionen 'Brugere', vælger du Bruger administration
  2. Find kunden du ønsker at give kredit enten ved at bruge piletasterne til at gå igennem listen af kunder, eller ved at anvende søgefunktionen. Herefter klikker du Ændre ikonet 'ændre' ikonet til højre for dine kundes detaljer
  3. Indsæt en værdi i feltet for kredit. Hvis du ønsker at denne person skal have ubegrænset antal kreditter, kan du ganske enkelt indsætte et minustegn (−) i feltet for kredit
  4. Klik Opdater bruger

Opsætning af webshop

  1. Forudsat, at du ikke har tilføjet nogle ting i den webshop for nogle af dine online kalendere, da gå til dit kontrolpanel og vælg Betaling opsætning under den gule sektion ‘Præferencer’. Derefter kommer du til stedet, hvor du laver opsætningen for din webshop
  2. Under sektionen 'Kredit system', vælger du linket Sælge kredit, hvorefter du kommer til skærmbilledet for 'Styring af butik'
Tilføj produkter såsom kreditter til din webshop
  1. Klik Nye produkter og udfyld felterne, som anvist. Venligst vær opmærksom på, at du ved at tilbyde mere værdi i kreditter i forhold til betaling via almindelig valuta, vil dine kunder foretrække at betale med kredit, da dine kunder her får mest for deres penge.
  2. Klik Nye produkter

Når du har oprettet mindst én ting i din webshop, vil du se Styring af butik er blevet tilføjet i den højre side af dit kontrolpanel, i den blå sektion 'Applikationer'.

Adgang til din webshop

Hvordan vil dine kunder finde din webshop? Hvis en kunde ikke har nogle kreditter, og du sælger mindst ét produkt, der kræver kreditter, vil bookingsystemet automatisk vise et link over den online kalender, hvor der står 'Køb kredit' Dette link skabes ved at indsætte det magiske ord $auto i standardteksten over din kalender.

Hvis du har indsat din egen tekst i det hvide felt over kalenderen, via fanebladet 'Layout', vil et link til 'Køb kredit' ikke kunne ses online. Løsningen er i det tilfælde, at du inkluderer det magiske ord $auto i din tekst. Alternativt kan du bruge det magiske ord $shop i teksten over din kalender. Det generer et link til webshoppen, som altid er synlig, selv hvis dine kunder har rigeligt med kreditter.

  1. På siden for 'Konfigurer', vælger du faneblade 'Layout'
  2. Du går ned til sektionen 'Ændre meddelelse'
  3. Ændre og formater din meddelelse i feltet med overskriften Meddelelse der vises i det hvide felt over kalenderen.

    For automatisk at vise et køb kredit link, hvis dine kunder ikke har nogle kreditter, da inkluder i teksten det magiske ord $auto. Det vil generere teksten 'Venligst køb kredit før du opretter en reservation'.

    Modsat, hvis du ønsker at oprette et permanent link til din webshop, skal du skrive det magiske ord $shop. Eksempelvis 'Venligst køb kreditter i vores $shop'. Det vil blive til teksten, i din online kalender: Venligst køb kreditter i vores butik", hvor ordet 'butik' er linket til din webshop.

  4. Klik Gem ændringer
Webshop

En alternativ måde at gøre det på, er ved at få dine kunder til din webshop via linket Køb nu, der ses ved siden af kundernes kreditniveau, når der klikkes på skærmbilledet for 'Ændre dine informationer', som fremkommer, når kunderne klikker på Din opsætning som findes i det øverste højre hjørne af dine kunder´s skærmbillede.

Meddelelsen i toppen af webshoppen kan ændres og formateres på siden for 'Betaling opsætning', under sektionen 'Kredit system'.

For at sælge kreditter og / eller produkter i din webshop, skal du lige opsætte din PayPal konto (dine kunder har ikke brug for en PayPal konto for at betale dig). Hvis du ikke allerede har en PayPal konto, da læs denne vejledning Opsætning af PayPal konto. Alternativt brug det danske ePay, hvor der også kan modtages betaling via Dankort.
Du kan også sælge fysiske varer via din webshop. I det tilfælde, skal dit kreditniveau være '0' nul, og dit 'Lager' i bookingsystemet skal afstemmes med antallet af dit fysiske lager, så du ikke oversælger varen. Hvis du ønsker at dine kunder køber flere produkter på én gang, da vælg Spørg bruger vedrørende antal
Du kan vælge at sætte antallet af kreditter til ubegrænset ved at indsætte et minustegn (−) i feltet for kredit. Det er specielt anvendeligt, når du ønsker at sælge medlemskaber via din webshop.