Guides til dig

Rabatter og rabatkoder

Der er mange måder, hvordan du kan tilbyde dine kunder eller potentielle kunder rabatter eller rabatkoder. Det gælder lige fra engangsrabatter til en enkelt kunde til anvendelse af rabatkoder i en større markedsføringskampagne. Ved at anvende prisregler, kan du implementere et væld af timebaserede rabatter, såsom weekend- eller sæsonrabatter. Derud over kan du tilbyde pakker med kreditter til nedsat pris, som mange virksomheder har glæde af, når der skal opbygges kundeloyalitet.

Rabatter til individuelle personer

Grundlæggende er der to typer rabatter, som du kan tilbyde individuelle personer: En engangsrabat eller en permanent rabat. Imens at engangsrabatter kan laves, så rabatterne bliver knyttet til både online betaling og betaling med kreditter, kan permanente rabatter kun anvendes i forbindelse med online betaling. Engangsrabatter kan også anvendes til at tilbyde refunderinger til dine kunder.

Engangsrabat

For at kunne tilbyde en engangsrabat og / eller refunderinger, skal kreditsystemet i bookingsystemet lige slås til. Det sker via ‘Betaling opsætning’. Mere information herom finder du via dette link kreditsystem.
  1. I højre side af dit kontrolpanel i bookingsystemet, vælger du i sektionen under ‘Brugere’, valgmuligheden Bruger administration
  2. Find den person, du ønsker at give rabat, enten via søgefunktionen eller ved at gennemgå din liste af kunder. Klik dernæst på “ændre” ikonet, som du finder til højre for kunden´s detaljer
  3. Tilføj rabatten i feltet for kredit. Rabattern skal angives i denne samme form, som kreditter er angivet i dit bookingsystem. Det vil sige enten i lokal valuta såsom dkr eller kreditter.
    Engangsrabat
    Eksempelvis, hvis du gerne vil give en kunde med en eksisterende kredit på 100 dkr, kan du ændre værdien og dermed tilføre mere kredit ved at hæve beløbet fra eksempelvis 100 dkr til 150 dkr. På den måde har du givet 50 dkr rabat til kunden. På samme måde, når dine kunder ikke betaler med valuta såsom dkr, men med kreditter, kan du eksempelvis lægge 2 kreditter oven i kundens eksisterende niveau for antal kreditter. Så har kunden 8 kreditter, hæver du blot antal kreditter til 10 kreditter.
  4. Klik Opdater bruger

Permanente rabatter

  1. For at give en specifik kunde en permanent rabat, skal du først tilføje et administrator felt, som vil fremgå på dine kunder´s profiler. I højre side af dit bookingsystems kontrolpanel, i den røde sektion, under ‘Brugere’, vælger du Adgangskontrol
  2. Ved overskriften Vil du bruge et administrator felt? ændrer du opsætningen til fra at være ‘Ikke tilgængelig’ til at være enten ‘Skjult’ eller ‘Synlig’. Hvor der står: Administrator navne felt indsætter du et navn som eksempelvis Permanent rabat. I det tilfælde, at du vælger muligheden ‘Synlig’, vil feltet blive vist for dine kunder, men kan ændres igen
    Administrator felt
  3. Klik Gem ændringer. Herefter returnerer du til kontrolpanelet
  4. I højre side af kontrolpanelet, under sektionen ‘Brugere’, vælger du Bruger administration
  5. Find den ønskede person, enten ved at klikke frem i din kundeliste, eller ved at anvende søgefunktionen. Når du har fundet personen klikker du på “ændre” ikonet, som findes til højre for personens detaljer
  6. Naviger til administrator feltet, som du navngav i trin 2
  7. Indsæt –x%, hvor x er procentsatsen. Venligst vær opmærksom på, at rabatten kun anvendes, når dine kunder er ved at tjekke ud af dit online bookingsystem, og ikke i det tilfælde, hvor dine kunder betaler med kreditter
    Permanent rabat

Kredit – pakker med rabat

Ved at tilbyde pakker med kredit til rabatpris kan du effektivt opbygge kundeloyalitet. Det eneste du skal gøre er, at lave mindst én pakke med kredit tilgængelig i din webshop. Enten ændrer du blot dine eksisterende priser, eller også tilføjer du et nyt produkt til din webshop.

Tilføje en ny pakke med kredit til din webshop

  1. Forudsat, at du allerede har mindst ét produkt i din webshop, som tilbydes via en hvilken som helst online kalender, som du har lavet via dit bookingsystem. Da gå til kontrolpanelet, og vælg Styring af butik, under sektionen ‘Applikationer’. Derefter kommer du til skærmbilledet for styring af din webshop.
  2. Klik Nye produkter og udfyld felterne som anvist. Eksempelvis for at lave en ‘9+1’ pakke af 10 kreditter, hvor 1 kredit normalt koster 50 dkr, fastsætter du prisen til at være 450 dkr. 450,00 indsættes i det tilfælde i prisfeltet og 10 indsættes i feltet for kredit
    Kredit pakker med rabat
  3. Klik Opret produkt

Timebaserede rabatter

Ved at anvende prisregler kan du implementere en lang række timebaserede rabatter, såsom en weekend- eller sæsonrabat. Opsætning af timebaserede rabatter er ikke anderledes end at anvende prisregler, som du kan læse mere om her kalkulere priser. I eksemplet nedenfor ses, hvordan prisregler kan anvendes for at implementere en rabat for en weekend.

Eksempel: Opsætning af en weekend rabat

Lad os antage, at vi har 3 ledige rum, der kan anvendes til møder, bryllupper, fester med mere. Fra mandag til fredag kan rum 1 lejes for $75/timen, imens rum 2 og 3 koster $50/timen. Over weekenden koster rum 1 imidlertid lidt mere, nemlig $100/timen, imens rum 2 og 3 kan lejes med 10% rabat. For at dette eksempel kan lade sige gøre, skal der laves 4 prisregler, som du ser nedenfor.

Eksempel på timebaseret rabat

Rabatkoder til markedsføring

At bruge coupons (eller vouchers) er en effektivt måde, at tilbyde rabatter i forbindelse med en online og / eller offline markedsføringskampagne. Du kan let konfigurere bookingsystemet til at acceptere coupons igennem booking processen. Dit online bookingsystem vil automatisk tjekke, om tilbud er gyldige for den booking som er ved at finde sted, og bookingsystemet holder styr på, hvilke rabatkoder, som er blevet brugt. Bookingsystemet kan du også anvende til at generere en række engangskuponer, som eksempelvis dagstilbud, ligesom du kender det fra groupon.dk, deal.dk og spotdeal.dk.

Opsætning af rabatkoder

  1. For at arbejde med rabatkoder som en del af din markedsføring, skal du lige indsætte et felt i din bookingsystems dialogvindue. Dette felt finder du via fanebladet ‘Proces’
  2. Klik på den første af to mulige felter som har et link for Tilpas, som du ser til højre for Rabatkode felt under overskriften Hvilke informationer skal en bruger indtaste ved hver reservation?
    Ekstra tekstfelt
  3. I skærmbilledet, der fremkommer, efter du har klikket på ‘Tilpas’ laver du følgende ændringer:

    • I feltet “Navn på skræddersyet felt”, skriver du eksempelvis Kampagnekode
    • Vælg Valgfrit; Hvis en rabatkode er påkrævet for at lave en online booking, vælg i stedet for Obligatorisk
    • Sæt flueben ved Dette felt indeholder en rabatkode
    • Under ‘Type’ vælger du Tekstfelt (en linje)
    • Klik på Gem ændringer, hvorefter du returnerer til siden for konfiguration
    Ændring af skræddersyet felt
  4. På siden for konfigurering vælger du fanebladet ‘Oversigt’, og klikke på linket Opsætning af rabatkoder, som findes lige ved siden af, hvor der står Pris. Venligst vær opmærksom på, at dette link kun er synligt, hvis din kalender indeholder et felt for rabatkoder
  5. Du er nu kommet frem til en side for ‘Kampagner’. Her klikker du på Ny kampagne for opsætning af ny rabatkode til din markedsføringskampagne
  1. I pop-up vinduet, som fremkommer, indsætter du rabatkoden, som du ønsker at anvende til denne specifikke markedsføringskampagne. Enhver kombination af numre, bogstaver og mellemrum må anvendes, da koderne ikke er sensitive i den retning
  2. Det er valgfrit om du udfylder resten af felterne i dette pop-up vindue. Feltet Beskrivelse giver dig mulighed for at indsætte en note til dit eget brug. Denne notes ses ikke af dine kunder. Du kan også indsætte et “magisk ord” her, der begrænser, hvor rabatkoden kan anvendes (mere information herom ses nedenfor).
pop-up vindue for ny rabatkode

For at få en rabatkode til kun at virke i forbindelse med en specifik kalender, ressource eller service, da indsæt det magiske ord $limit xxx i feltet ‘Beskrivelse’. Rabatkoden vil kun være gyldig, hvis “xxx” fremgår af kalendernavnet, eller, afhængig af type kalender, i ressourcenavnet, time / holdangivelsen eller lokation for timen, som du tilbyder. I en ressourcekalender kan det magiske ord også anvendes til at begrænse en markedsførings­kampagne til et bestemt valg i rullegardinmenuen for varighed af ressourcen. Det vil sige: I det tilfælde, at du har valgt denne mulighed.

Anvender du flere ord, da erstat mellemrumstast med underscores. Eksempelvis bliver resultatet for tid til ‘Begynder hold’ $limit Begynder_hold (i dette tilfælde er teksten sensitiv inklusiv din anvendelse af store og små bogstaver). Koden $limit kan anvendes flere gange til samme markedsførings­kampagne. Eksempelvis både til at begrænse i forhold til et bestemt hold og i forhold til en bestemt lokation.

  1. Felterne Gældende fra/til anvendes til validering af rabatkoder. Er disse to periode felter udfyldt, vil rabatkoder kun være gyldige inden for denne periode. Selv tiden at bookingen finder sted, kan derimod godt ligge uden for kampagneperioden. Ønsker du derfor også at lave begrænse datoerne for at selve bookingen finder sted, kan du udfylde felterne, under ‘Kan bruges’ markeret med overskriften Kan kun bruges for bookinger imellem. Et eksempel hvor denne mulighed med fordel kan anvendes er, når en rabatkode kun gælder til en bestemt event, på en bestemt dato

    Ud over en dato, kan datofeltet også indeholde en tid. Herved kan du begrænse anvendelsen af rabatkoden til et bestemt tidspunkt. Eksempelvis 23/1/2024 09:00 og 23/1/2024 18:00 via feltet Gældende fra/til vil begrænse dine kunder i at booke en tid, der er inden for dine åbningstider den 23. januar, 2024. Derud over ved at indsætte en tid i begge datofelter kan du oprette en rabatkode, der gælder hver dag i det tidsrum, som du har fastsat. På denne måde kan du eksempelvis lave rabatkoder til happy hour

    Hvis du ikke ønsker at bookingsystemet tjekker en bestemt afgrænsning, da lader du blot de relaterede felter være blanke. Eksempelvis ved at lade begge Gældende fra/til felter være blanke. Herved skaber du en løbende markedsføringskampagne: Der er ingen begrænsninger i forhold til, hvornår rabatkoden bliver anvendt til en online booking

  2. Dine muligheder under “Kan bruges” specificerer, hvordan rabatkoden kan anvendes. Først kan du specificere, hvor tit rabatkoden kan anvendes – ubegrænset, 1 gang eller x-antal gange. Der er en lille forskel på valget: ‘1 gang’ og når du indsætter 1 i feltet for x-antal gange. En rabatkode, der er markeret med ‘1 gang’ kan anvendes til gentagne bookinger, så koden kan anvendes på flere forskellige datoer på én gang. Det forudsætter dog, at du tillader gentagne bookinger i din online kalender. I det tilfælde, hvor en rabatkode tilbydes via x-antal gange, vil bookingsystemet sikre, at rabatkoden kun bruges det antal gange, som du har indsat som værdi. Så i det tilfælde, at du har indsat værdien 1, vil rabatkoden kun kunne anvendes til den førstekommende online booking, og dermed kun én gang

    De næste tre tjekbokse giver dig mulighed for at indsætte flere restriktioner i anvendelsen af rabatkoder. Den første mulighed sikrer, at hver enkelt person kun kan anvende rabatkoden én gang. Imens den anden valgmulighed begrænser anvendelsen til den første booking, som en ny bruger i dit bookingsystem laver. Den sidste valgmulighed lader dig oprette en rabatkode, som kun kan anvendes af superbrugere og dig som administrator.

    Som nævnt under trin 8, anvendes feltet Kan kun bruges for bookinger imellem til at begrænse anvendelsen af en rabatkode for bookinger inden for et bestemt tidsvindue.

    Sidst med ikke mindst kan du vælge forskellige dage via tjekboksene. Disse dage gælder for bookinger, hvor rabatkoderne kan anvendes. Eksempelvis kan du sætte flueben ved Lør og Søn, hvis rabatkoden kun gælder weekend bookinger

  3. Rabat feltet giver dig mulighed for automatisk at give en bestemt rabat, enten som procentsats eller som et fast beløb. For at oprette en rabatkode, der giver dine kunder en gratis booking (processen for udtjekning er fravalgt), da indsæt rabatten til at være 100%. Hvis du ønsker at oprette en rabatkode, som ikke tilbyder rabat, men giver kunden en anden fordel, som ikke styres via bookingsystemet, da fastsætter du rabatten til at være 0%
  4. Klik Opret kampagne og den nye rabatkode vil vise sig på dit skærmbillede over tilgængelige rabatkoder. Enhver rabatkode, der ikke er gyldig, vil være markeret med en grå farve. Dette for at indikere, at koden er udløbet eller i tilfældet af engangskoder, at engangskoden allerede er anvendt til en online booking.

Oprette flere rabatkoder på én gang

Der er en ekstra mulighed, som gør det let at generere flere rabatkoder med den samme opsætning i forhold til validitet og anvendelse. Det er belejligt, hvis du eksempelvis tilbyder rabatkoder eller specialtilbud via groupon.com, deal.dk eller spotdeal.dk. I de tilfælde har du brug for en række engangskoder, som alle har forskellige rabatkoder, men laves på én gang.

Selvom koder til engangsrabatter i princippet vil kunne anvendes som gavekort, vil det formentlig give mere mening at lave en købsbetinget rabatkode via PayPal. Årsagen er, at du ikke kan sælge rabatkoder via bookingsystemet. For at se mere om dine muligheder inden for PayPal, da venligst se opsætning af PayPal konto.

  1. På skærmbilledet for konfiguration, vælger du fanebladet ‘Oversigt’, og klikke på linket Opsætning af rabatkoder, ved siden af feltet Pris. Venligst vær opmærksom på, at dette link kun er synlig i det tilfælde, at du allerede i din kalender har oprettet et felt for rabatkoder
  2. På skærmbillede for “Kampagner” klikker du Ny kampagne for at lave en ny rabatkode
  1. Klik på linket Indsæt en liste der står lige ved siden af feltet Rabatkode. Et tekst område fremkommer, hvor du indsætter en liste af rabatkoder, eller endnu lettere, du kopierer og indsætter en liste af numre fra et andet program såsom Excel. Alle mulighederne og restriktionerne, som du definerer i resten af dette pop-up vindue vil fremgå af hver eneste coupon / voucher
  2. Klik Opret kampagne og alle de nyligt oprettede rabatkoder vil fremgå af din liste over gyldige rabatkoder
flere rabatkoder
Når du har mere end en håndfuld rabatkoder, vil der på dit skærmbille komme en mulighed for at Slette mange rabatkoder på én gang. Muligheden fremkommer ved siden af Opret kampagne. Når du klikker på dette link, får du mulighederne: Slet alle koder; Slet brugte koder; Slet udgåede koder. Venligst vær opmærksom på, at fjernelse af rabatkoder ikke har effekt på bookinger, som allerede er lavet via rabatkoder.

Test booking processen med rabatkoder

Når du har opsat dine rabatkoder, er det en god idé at se, om booking processen kører, som du forventer det inklusiv anvendelsen af rabatkoder. Venligst vær opmærksom på, at den specifikke mulighed for “Kan kun bruges én gang pr. bruger” og “Kan kun bruges ved den første booking” kun virker, hvis du er logget ind som almindelig bruger (eller du som administrator agerer på vegne af en bruger).

Når du ikke anvender en rabatkode, vil booking processen ikke blive berørt af rabatkoderne. Imidlertid, kan booking processen blive influeret, hvis en gyldig rabatkode bliver anvendt for at tilbyde rabat og betalingssystemet stadig er aktivt. Rabatten vedrører til den samlede pris, og hvis der ikke er et beløb tilbage at betale, vil bookingen blive markeret med ‘Betalt med rabatkode’, og udtjekning fra bookingsystemet er fuldendt.

Hvis værdien af en rabatkode er højere end det beløb, som skal betales for bookingen, vil værdien af den overskydende rabatkode være tabt for kunden. Resten af booking processen foregår som normalt: Hvis en kunde har noget kredit tilbage, vil kreditten være tilgængelig. Hvis der ikke er nogen noget beløb tilbage, som skal betales, vil bookingen blive markeret med “Betalt med kredit”. Sidst men ikke mindst, hvis der er et beløb tilbage, som skal betales, vil kunden blive ledt videre til siden for udtjekning, og bookingen bliver markeret med ‘Betalt’, så snart at kunden har betalt.

Hvis du giver dine kunder mulighed for at oprette gentagne bookinger, da venligst vær opmærksom på, at en rabatkode relaterer til hver enkelt booking i en serie af bookinger. Selv hvis du ved opsætningen af rabatkoder har valg: ‘Kan kun bruges af én gang pr. bruger’. Overvej i stedet at indsætte tallet 1 i forbindelse med feltet ‘gange’, for at sikre, at rabatkoden virkelig kun kan anvendes én gang til én booking. Også i det tilfælde, at dine kunder har mulighed for at lave flere bookinger på én gang. Eksempelvis hver tirsdag i en lang periode. Ved permanente rabatkoder vil rabatten gælde for hver enkelt booking og dermed også totalbeløbet for alle bookinger, som en kunde laver.

På skærmbilledet for kampagner, vil kolonnen “Brugt” vise antallet af separate bookinger, som er lavet ved hjælp af rabatkoder. Eksempelvis vil en kode til engangsrabat, der er brugt til 3 gentagne bookinger (eksempelvis 3 tirsdage i træk) vise tallet 3.
Hvis en kunde er tildelt permanent rabat, vil rabatkoden gælde som forrang, selv hvis rabatkoden har en lavere eller ingen rabatværdi.

Når en kunde har oprettet en booking ved at anvende en rabatkode, vil kunden ikke længere kunde ændre bookingen. Ej heller kan kunden kombinere en booking med flere rabatkoder. Hvis du lader dine kunder slette fremtidige bookinger, kan kunderne stadigvæk slette bookinger. I det tilfælde vil en rabatkoden igen være markeret som “ubrugt”. Som superbruger eller administrator kan du modificere rabatkoden til enhver tid. Hvis du fjerner rabatkoden fra feltet “Rabatkode” eller sletter en booking, vil den relaterede rabatkode blive markeret som “ubrugt”. Undtagelse til denne regel er, at du via “Bruger information”, som du finder i dit bookingsystems kontrolpanel, automatisk kan slette bookinger. Dette vil dog ikke have nogen effekt på dine statistikker for anvendelsen af rabatkoder.

Du bør sikre dig, at kunderne ikke kan slette bookinger som er passeret – det som i bookingsystemet bliver kaldt historiske bookinger. På den måde sikre du dig, at dine kunder ikke kan genbruge rabatkoder. Opsætningen laver du via skærmbilledet for konfiguration ud for din kalender, i dit kontrolpanel, hvorefter du vælger fanebladet ‘Proces’. Her sikrer du dig, at du har valgt den første valgmulighed i sektionen Hvor længe på forhånd kan en bruger tilføje eller ændre sin reservation? til IKKE at være nul ‘0’, da nul betyder, at dine kunder også kan slette historiske bookinger.