Der er en nyere version tilgængelig af denne online guide

Lav selv kalender - få online lav selv kalender nu

Dette afsnit er delt ind i 2 sektioner: Opsætning som er relevant for hele din SuperSaaS konto, såsom tidszone og dato format henholdsvis opsætninger som kun vedrører hvordan en individuel kalender ser ud, såsom farverne på din online kalender.

Layout opsætning

Generel layout opsætning

Siden, hvor du ændrer de generelle opsætninger, kan findes via dit kontrolpanel, hvor du klikker på ‘Layout opsætning’ i menuen i højre side.

I det første afsnit kan du vælge, hvordan du vil benævne dine brugere i stedet for ‘bruger’. For eksempel, hvis du vælger ‘student’ feltet, så vil alle dialog bokse, hjælpe sider, e-mail eller fejl meddelelser referere til dine brugere som student. Hvis du vælger 'Andre', skal du indsætte ental- og flertalsform af dit ord.

Fastsæt tidszone til GMT for at undgå sommertid

Afsnittet for de ‘Regionale muligheder’ er rimelig selvforklarende. Det er vigtigt, at du bruger den rigtige tidszone, da tidszonen bestemmer, hvornår påmindelser skal sendes ud til dine brugere. Tidszonen bruges også, hvis du tilpasser booking processen, så dine brugere ‘ikke kan reservere online mindre end 2 dage på forhånd’. Som standard er tidszonen fastsat i forhold til dit land. Det er ikke sikkert, at det passer dig, hvis du bor i et land med flere tidszoner. Dit online booking program sørger automatisk for sommer- og vintertid. Du kan også lade dine brugere vælge deres egen tidszone. I dette tilfælde vil både din og deres tid blive vist på skærmen og i bekræftelses e-mails. Når forskelle på tidszoner kalkuleres, vil dit online booking program automatisk tage højde for forskelle på sommer- og vintertid.

I sektionen for "Udseende" kan du vælge skriftstørrelse og farverne, som bruges til tekst, top og bund felter (afsnit), baggrunde og mange andre muligheder. Standard skriftstørrelse på siden er '11 pt'. Bookingkalenderen er optimeret til denne skriftstørrelse, men noget tekst er måske for småt i forhold til dit behov, eksempelvis hvis du har ældre eller handicappede brugere af din online kalender. Dit booking system vil afstemme de fleste synlig elementer i forhold til den skriftstørrelse, som du vælger. Dog kan ældre internet browsers drille, så der ikke er perfekt pixel opsætning. Specielt ved højere zoom niveauer, vil en del elementer blive holdt i faste størrelser for at undgå, at din online kalender kommer til at se grim ud. Ved at klikke på farvekortet, fremkommer en detaljeret farvevalg kort, hvor du også kan vælge at indsætte en seks-ciffer HTML farve kode.

I afsnittet for 'Top eller bund' kan du uploade dit logo, så SuperSaaS logo´et ikke længere bliver vist på hver side i din online kalender. Det kan være i ‘gif’, ‘jpg’ eller ‘png’ format, og størrelsen er maksimum 70 KB. Dit logo vil blive placeret 12 pixels fra toppen, med en venstre kant på 15% af skærmens bredde med bevaring af transparens. Du kan også tilbyde dine brugere en internet adresse (URL), hvor dine brugere bliver sendt hen, når brugerne klikker på dit logo. Dine brugere vil også blive sendt til denne internet adresse, hvis dine brugere klikker på 'log ud' imens dine brugere er logget ind på din online kalender. Du kan også vælge at skjule logo m.m. Dette er specielt brugbart, hvis du ønsker at køre din online kalender inde i en ramme på en anden hjemmeside end SuperSaaS. Du kan få mere information her: ‘integration af kalender på din hjemmeside’.

Din 'Afsender' adresse for udgående mails kan ændres til din email adresse. For at efterkomme internet standarder, som prøver at undgå spam, vil en 'Resent-From: SuperSaaS' overskrift blive tilføjet, men dette kan normalt ikke ses af dine brugere. Ethvert link, der bliver nævnt i dine e-mail meddelelser indeholder stadig 'supersaas.com' med mindre du gennemgår opsætning for et skræddersyet domæne, der peger (link) til din email konto. Afsnittet for 'Avanceret valgmuligheder' giver dig et link til en side, hvor du kan skræddersy din internet adresse. Derud over har du også mulighed for at ændre det lille favicon (det lille grafiske ikon i din internet browser). Du kan få mere information her: skræddersy domæne.

Når en af dine brugere klikker på ‘hjælp’ link i det øverste højre hjørne på skærmen, vil siden vise hjælpe informationer i forhold til den side, som din bruger var inde på. Hvis du indsætter noget i feltet for ‘Kontakt information’ vil dette blive vist i toppen af hver side. Du kan indsætte HTML formatering i denne boks, til eksempelvis at indsætte et billede med et link. Teksten vil blive analyseret for at sikre, at teksten er gyldig til HTML. Ukorrekte 'tags' vil blive frasorteret.

Hvis du vælger automatisk afsendelse af meddelelse til nye brugere, så kan du bruge tekst boksen nederst på siden, hvor du kan skrive den besked til dine bruger, som du ønsker. Denne meddelelse er sendt som ren tekst, så her skal du ikke bruge HTML koder. Du kan vælge, om nye brugere skal modtage en meddelelse via email ved tilmelding. Det sker via ‘Adgang kontrol’ siden, som du finder her.

Fanebladet Konfigurer Layout

Layout opsætning - kun for én kalender

Når du har oprettet en kalender, kan du klikke på den blå ‘Konfigurer’ knap ud for din kalender i kontrolpanelet, og dernæst vælge fanebladet ‘Layout’, hvor du kan ændre i layout for en specifik kalender. Denne side vil se forskellig ud i forhold til dit valg af en ‘ressource’ eller ‘kapacitet’ kalender.

Først kan du fastsætte størrelsen på din online kalender. Horisontalt (vandret) vil din kalender automatisk tilpasse sig den tilgængelige størrelse af skærmbilledet. Du kan prøve dette ved at trække i hjørnet i nederste højre hjørne for at ændre størrelsen på dit browser vindue. Din online kalender vil tilpasse sig automatisk. (Hvis du kører planlægningskalenderen inde i en ramme på en anden hjemmeside end SuperSaaS, vil din online kalender tilpasse sig rammen).

Vertikalt (lodret) vil størrelsen ikke automatisk passe til browser vinduet. Til gengæld kan kalenderen blive så høj, som du ønsker. En 'rullebar' vil blive vist, hvis din kalender ikke passer til skærmbilledet. To faktorer spiller ind for at fastsætte højden for ‘Uge oversigt’ eller ‘Dag oversigt’, nemlig hvor mange timer, som er synlige og størrelsen på en time. At hæve den vandrette størrelse på din kalender kan være en god idé, hvis du har mange små tider, eksempelvis á 15 minutter. Hvis du til gengæld kun har én aftale pr dag, såsom ved sommerhusudlejning, kan du gøre den vandrette størrelse mindre.

Reservation uden for synlige tider

Venligst vær opmærksom på at det synlige start- og sluttidspunkt kan være forskellige i forhold til åbningstider. Typisk vil du fastsætte synlige tider til alle ledige tider i åbningstiden, men det er naturligvis dit valg. For eksempel, hvis mødelokaler normalt bliver brugt i tidsrummet 9 til 17, men nogle gange bliver mødelokalerne brugt tidligere eller senere på dagen, skal du ikke spilde skærmbillede med alle de ekstra tider, der ofte ikke vil være reserveret. Du vælger blot at vise kalenderen for tiderne 9 til 17, og hvis en booking bliver lavet uden for de synlige tider, vil de synlige tider automatisk skifte for den uge, hvor reservationen er lavet, så alle reservationer bliver vist. I ‘Måned oversigten’ vil den lodrette størrelse ikke blive større, hvis en booking er lavet uden for de synlige tider, da dette vil se rodet ud. Til gengæld vil dit online booking program gøre dig opmærksom på reservationer, der er lavet uden for de synlige tider, ved at vise '1 ikke synlig'.

Afsnittet ‘Farver’ giver dig et link til en side, hvor du kan ændre farverne, der bruges til din online kalender. Mulighederne for farve valg afhænger af kalender type. For en 'kapacitet kalender' er det muligt at vælge standard farver. Du kan ændre hver eneste farve ved at klikke på det farvede felt nederst til højre, når du laver eller ændrer et tidsrum. 'Optaget' farven er en grafik, der overdækker tider, som ikke har mere kapacitet. Indikatoren for ejerskab af en booking, bliver vist for dine brugere, at de har reserveret en tid.

For en 'ressource' kalender vil farven vise, hvem ressourcen tilhører. Det giver dig også mulighed for at fastsætte ‘Ejerskab indikator’, der viser dine brugere, hvilke reservationer der tilhører dem. Hvis dine reservationer har afgrænset længde og størrelse, kan dit online booking program hjælpe dig med at trække 'spøgelse' celler på kalenderen for at gøre en reservation lettere. Du har mulighed for at definere, hvordan tomme celler skal se ud. For at få en ide om, hvordan disse ‘spøgelse’ celler ser ud, kan du se her. Hvis du har mere end én ressource, så kan du også via siden med afsnittet om farver vælge at zoome ind til den specifikke farve, som du ønsker eller vælge rullegardinmenu m.m.

Det tredje afsnit fastsætter hvilke felter, der vises på listerne, såsom en agenda oversigt. Kun felter som kan udfyldes vil blive vist her. Du kan tilføje flere felter via fanebladet ‘Proces’.

Det næste afsnit fastsætter standard skærmbilledet for dine brugere, når de bruger din online kalender første gang. De ledige tider refererer til de lyseblå faneblade i din online kalender. Du kan klikke på hver eneste mulighed for at vælge, hvilke oversigter du helst vil have, at dine brugere ser. Nogle af valgmulighederne er måske ikke passende i forhold til din kalender. Hvis du bruger din online kalender til sommerhusudlejning på ugebasis, giver det ikke god mening at bruge ‘Dagsoversigten’. Du kan derfor eksempelvis fravælge boksen der viser 'Dagsoversigt'. Der er også en afkrydsningsboks, hvor du kan vælge at skjule 'måned navigatøren', som er de små oversigter der vises i øverste højre hjørne.

Skræddersy meddelelser

Resten af layout siden er fyldt med tekst bokse som giver dig mulighed for at skræddersy meddelelser til forskellige sider og e-mails. Du kan tilføje HTML i disse bokse inklusiv grafik, men venligst vær opmærksom på, at dette kun virker via en URL internet adresse. Du kan derfor ikke gemme billeder til dette brug lokalt på din computer. (Du kan upload et logo til din server, som vist i foregående afsnit, og dernæst bruge URL internet adressen til billedet, som du ønsker at bruge). Venligst vær opmærksom på, at e-mails er sendt som ren tekst, så du skal ikke indsætte HTML koder der.

Meddelelse boksene giver dig også mulighed for at tilføje JavaScript. Du kan bruge denne funktion til at tilføje avancerede funktionaliteter til hjemmesiden. Ved at klikke på "HTML" knappen, vil et popup vindue fremkomme på skærmen, hvor du kan indsætte din kode:

Dette vil give din online kalender en knap, der kan vise flere informationer:

Du kan også bruge denne funktion til at tilføje 'sporingskode' til Google Analytics så du kan få omfattende statistikker på, hvorfra dine brugere kommer. Alternativt kan du også bruge funktionen til at bruge en af de mange gratis 'gadgets', som er tilgængelige på internettet.

Dynamiske beskeder med "Auto tekst"

Du kan let hoppe over dette afsnit, som kun er for programmører

Du kan skræddersy dine beskeder med "auto tekst". Auto tekst termer er "magiske" ord, som automatisk bliver erstattet af noget andet, når meddelelsen bliver genereret. Nedenstående oversigt viser de magiske ord, som du kan bruge i e-mail meddelelser.

Auto tekst termer for e-mail meddelelser
Ordet……vil blive erstattet med
$nameNavnet på den person, som skal modtage e-mailen, hvis det er muligt
$dearSkriver "Kære $name," med mindre $name ikke er kendt
$loginLogin navn på personen der opretter login (blank ved administratoren eller ikke login)
$subjectResten af denne linie bliver brugt som emne felt på e-mailen,
som muligvis indeholder andre magiske karakterer
$urlInternet adresse som vil flytte dine brugere til et relevant sted i din kalender
$actionBeskriver hvilken handling, der genererede denne e-mail. Eksempelvis:
"Din booking var $action" → "Din booking var oprettet"
$detailsDetaljer information om reservationen, såsom tid og sted
$idObjektet's ID, der er brugbart til hurtigt at tjekke ID i superbruger interface
$slot_id'Slot ID' som dette objekt tilhører (kun kapacitet kalender)
$replaceFjerner alle tekster genereret af booking systemet. Kun din tekst vil blive brugt
$start
$finish
$created
Start- og slut tidspunkt samt dato for oprettelse af denne booking.
Brug $start_time eller $finish_time for kun at vise tiden
$icalDenne booking vil blive knyttet til påmindelsen såsom en iCalendar fil
$formHvis formularen er knyttet til dette objekt, vil formularen blive knyttet til en HTML fil
$if "action"Resten af sætningen er kun skrevet, hvis action passer til den nuværende 'action'
Se nedenfor for at få en liste på mulige handlinger
$title
$location
$quantity
$description
Titlen, lokationen, beskrivelsen og det antal, der er reserveret (kun kapacitet kalender)
Multi-ressource kalendere $description indeholder ressource navnet

Normalt er din skræddersyede tekst en del af den e-mail, som er genereret af dit online booking program. Dog, hvis du bruger termen $replace på et hvilket som helst sted på din hjemmeside, vil din tekst erstatte booking system meddelelsen helt. Du kan også kæde kommandoerne sammen. Den næste kode vil kun erstatte titlen, når en ny aftale bliver lavet. Alternativt bruges standard titlen:

$if "created" $title Du har en booking den $created

Tilladte værdier efter $if meddelelsen er: "created", "changed", "deleted", "approved", "refunded", "placed_on_the_waiting_list", "changed_on_the_waiting_list", "removed_from_the_waiting_list" eller "placed" ("placed" betyder flyttet fra ventelisten for at blive en almindelig reservation). Du kan også bruge sprog forkortelsen såsom EN eller ES for kun at vise en sætning, hvis en person har valgt et andet sprog, end dit standard sprog, på din online kalender.

En anden måde at bruge auto tekst på, er at give dine brugere et direkte link, hvor dine brugers reservationer kan ændres. Du kan tilføje denne tekst til e-mail påmindelser:

For at ændre din booking online, gå til:
http://www.supersaas.dk/schedule/account_name/schedule_name?view=view&id=$id

Hvis du bruger en "kapacitet" kalender, kan du også inkludere 'slot ID' i URL internet adressen:

http://www.supersaas.dk/schedule/account_name/schedule_name/$slot_id?view=view&id=$id

Dynamiske meddelelser kan også blive brugt til at vise meddelelser såsom en meddelelse over din online kalender eller et hjælpe skærmbillede ved login.

Auto tekst termer for skærmbillede meddelelser
Ordet……vil blive erstattet med
$if betingelse {meddelelse}Hvis betingelsen er korrekt, vil meddelelsen mellem { } blive vist. Se nedenfor for mulige betingelser. Meddelelsen kan strække sig over flere linier og kan indeholde andre magiske ord, undtagen en anden $if kode
$loginSkriver login navnet på den bruger, der i øjeblikket er logget ind
$nameSkriver det fulde navn på den bruger der i øjeblikket er ledig og logget ind
$creditSkriver kredit beløbet som den nuværende bruger har
$shopLaver et link til din internet butik, for eksempel kunne du skrive: "Du er meget velkommen til at købe kredit i $shop før booking"
$autoNormalt er standard teksten erstattet med din egen tekst, men $auto gen-indsætter standard teksten. Dette er brugbart i standard teksten over planen, som ændres i forhold til, om en bruger har rettighed til at lave en booking eller ej
$suSkriver superbruger feltet for en nuværende bruger, hvis det er muligt. Du kan bruge denne funktion til at vise en meddelelse til en bestemt bruger, når brugeren har logget ind
$idSkriver det nuværende objekt ID. Kun tilgængelig på tjek ud og skærmbilledet og "tak" skærmbilledet for tilmeldinger til formularer. Du kan bruge denne funktion til at give dine brugere et unikt reference nummer

En almindelig måde at bruge dynamiske skærmbilleder meddelelser på er, at tillade forskellige sprog tekster til forskellige nationaliteter. Betingelsen i $if meddelelsen kan være forkortet sprog koder såsom EN, DE eller ES. Dette kan eksempelvis bruges sådan:

$if EN {Good morning $login}
$if DE {Guten Morgen $login}

En anden måde at bruge $if meddelelsen på er at vise forskellige meddelelser afhængig af, om dine brugere har logget ind eller ej:

$if out {Venligst først log in eller opret en konto, hvis du ikke har en konto}
$if user {Velkommen tilbage $login!}

Det kan også bruges til at tilføje en 'sporingskode' til et 'affiliate' program. Du skal dog være opmærksom på at skifte til HTML tilstand ved at klikke på 'HTML' knappen før du tilføjer javascript koden. Alternativt vil koden kun blive vist som almindelig tekst:

$if paid {Thank you for your business $name.
<script type="text/javascript">
<!--
var google_conversion_id = …

</script>
}

Nedenstående oversigt viser de muligheder, som kan bruges i $if meddelelser:

BetingelseBliver vist hvis…
$if user {meddelelse}Meddelelsen vises hvis en bruger er logget ind
$if out {meddelelse}Meddelelsen vises hvis en bruger ikke er logget ind
$if shared {meddelelse}Meddelelsen vises hvis en bruger er logget ind med en delt adgangskode
$if admin {meddelelse}Meddelelsen vises hvis en bruger er logget ind som administrator eller superbruger
$if XX {meddelelse}Meddelelsen vises hvis det nuværende valgte sprog har en ISO lande kode på XX
$if paid {meddelelse}Meddelelsen vises efter en bruger færdiggør en pengeoverførsel med succes.
Meddelelsen kan kun tilføjes til "Udtjekningsboks" skærmbilledet

Næste kapitel: Integration af din kalender på din hjemmeside